21. nov 2009 01:06, TheHumanStain
International Labour Organization (ILO) har estimeret omfanget af trafficking i hele verden. En del af denne trafficking vedrører prostitution i Europa. Det handler om cirka 10.000 nye tilfælde om året, kan man konkludere ud af tallene.
Alle de tre store institutioner på området bakker nu op om ILO’s estimat, som dermed er det det tætteste vi kommer på at have et internationalt konsensus-estimat over omfanget af trafficking.
Estimatet er fra 2005, og det har således eksisteret i al den tid, hvor debatten om prostitution og trafficking har kørt på højtryk herhjemme. Alligevel bliver det næsten aldrig omtalt i Danmark. Jeg kan ikke mindes tilfælde, hvor medierne har skrevet om emnet ud at bruge tal, der var mindst ti gange så høje. Emilie Turunen fra SF slog rekorden i sommer, da hun gangede med 60 og omtalte 600.000 tilfælde om året.
Disse vilde overdrivelser, som kun få bemærker, er den ene grund til at hæfte sig ved ILO’s estimat og den konsensus, der har dannet sig omkring det. Det viser hvor primitiv debatten herhjemme er. Faktuel viden har meget svært ved at trænge ind.
Den anden grund til at hæfte sig ved estimatet er, at de ikke længere er helt nyt. Med den nye viden, der er kommet til siden, tyder alt på, at selv det er skudt meget langt over målet.
Det sidste kommer jeg kun kort ind på i dette indlæg. Indlægget indeholder stort set kun en forklaring af ILO’s estimat. Det er beregnet efter videnskabeligt, og det indeholder usikkerheder og forbehold som sådan. Det er desværre ikke så simpelt, at man kan sætte to streger og sige: Sådan er virkeligheden.
-----------
Når man skal opgøre en bestand af fugle, for eksempel blåmejser, går man ikke bogstaveligt ud og tæller hver enkelt. Man gør noget andet: Man fanger to gange et antal, og første gang ringmærker man nogle af dem. Hvis en stor del af de blåmejser, man fanger anden gang, er ringmærkede, kan man slutte, at bestanden ikke er ret stor. Omvendt, hvis der kun er få ringmærkede blåmejser i anden fangst, er bestanden stor.
Således kan man beregne bestandens størrelse ved at tælle to gange og opgøre, hvor mange gengangere der var. Den statistiske metode hedder Capture-recapture, og det er den metode, som ILO har brugt, da de opgjorde antallet af ofre for tvunget arbejde, herunder dem, der er trafficket.
Det er den opgørelse, der lige nu er konsensus om at bruge. ILO bruger den selv, og som tidligere omtalt er det også den, det amerikanske udenrigsministerium refererer til nu. Det samme gør International Organization of Migration (IOM), der ikke selv kommer med et estimat, men som holder sig til at notere andres estimater. IOM har to på listen: ILO’s og så det fra det amerikanske udenrigsministerium, som amerikanerne selv er holdt op med at bruge.
Således er det de mest autoritative organisationer på området, der er enige om at bruge ILO-opgørelsen. Alle andre tal eller opgørelser, man hører refereret i medierne, er mindre autoritative.
For ILO var problemet, at der ikke fandtes registre, de kunne slå op i. Kildematerialet var uoverskueligt og omfattede en lang række mere eller mindre officielle databaser på forskellige sprog, herunder for eksempel simple avisarkiver og rapporter fra NGO’er. ILO uddannede to hold til at pløje disse databaser igennem for de ti år fra 1995 til 2004. De ”fangede” ikke ofre for tvunget arbejde to gange, men de identificerede to gange et antal sager.
Nogle af sagerne identificerede begge hold, og ud fra dette kunne ILO, ved hjælp af Capture-recapture, beregne, at der var 12,3 millioner ofre for tvunget arbejde, hvoraf 2,45 millioner var trafficket i samme forbindelse.
Men nu kommer det rigtigt indviklede: Hidtil har vi hørt om trafficking-tal som et flow; hvor mange der kommer hvert år. Capture-recapture er derimod designet til at opgøre, hvor mange der er på et givet tidspunkt. Så det er, hvad ILO siger om sine tal – at de skal tolkes som hvor mange mennesker der er ofre for tvunget arbejde og trafficking på et hvilket som helst tidspunkt.
Men hvor de to tællinger af blåmejser finder sted hurtigt efter hinanden, så bestanden stort set ikke har ændret sig i mellemtiden, er ILO’s tal altså opgjort over en periode på ti år, hvor meget har ændret sig undervejs. Så kan man i virkeligheden slet ikke bruge Capture-recapture – det ville forudsætte, at et typisk offer for trafficking i 1994 stadig var i trafficking-situationen ti år senere. Det er ikke sandsynligt.
Umiddelbart kan man i stedet gøre noget andet: Man kan dividere tallene med ti og på den måde finde, hvor mange nye tilfælde der i gennemsnit er kommet ind i ”puljen” hvert år. Så får man også tal, der er direkte sammenlignelige med de tal, vi plejer at høre.
Jeg har selv kommunikeret med ILO, og de var flinke og meddelsomme – indtil vi kom til dette punkt, hvor jeg ikke kunne få nogen forklaring på, hvordan det var korrekt at tolke tallet. Jeg gætter på, at det er fordi der ikke er nogen god forklaring. Det er sagt som en konstatering og ikke som nogen kritik. Når ILO’s estimat har opnået konsensus, er det fordi det er bedre funderet end tidligere estimater. At det stadig ikke er perfekt, bør i den sammenhæng ikke lægges dem til last.
Hvis man dividerer med ti, så er der altså 1,23 millioner ny tilfælde af tvunget arbejde hvert år, hvoraf 245.000 også indeholder trafficking.
Men vi er altså efterladt med en usikkerhed. Center Mod Menneskehandel ramte det ret godt, da de en overgang på deres hjemmeside skrev, at der var kommet flere end 100.000 ofre for menneskehandel til prostitution i EU siden 1990’erne. Ud fra ILO’s tal er det sandsynligvis kun lidt flere end 100.000, men der mangler altså en offentlig viden om deres metode til at fastslå det endeligt.
Koblingen mellem de i alt 2,45 millioner tilfælde af trafficking i perioden 1995-2004 og de flere end 100.000 til EU siden 1990’erne, er følgende:
ILO opdeler tilfældene på brancher og geografiske hovedområder. Et geografisk hovedområde er de industrialiserede lande, hvilket i sammenhængen vil sige USA og Europa. I den industrialiserede verden har tvunget arbejde og trafficking en anden karakter end i resten af verden. For det første er ofre for tvunget arbejde i langt de fleste tilfælde kommet fra andre lande, og der altså også ofre for trafficking. For det andet er de fleste dokumenterede ofre for tvunget arbejde også knyttet til sexarbejde. Det drejer sig om cirka 75 procent.
Over tiårsperioden har der været 270.000 ofre for traffikcing i den industrialiserede verden, og 75 procent af dem er cirka 200.000. Hvis halvdelen af dem er kommet til Vesteuropa, har vi de 100.000, som Center Mod Menneskehandel omtaler. At der er gået nogle år siden 2005 berettiger at tale om ”flere end” de 100.000, og dermed har man også taget højde for den manglende viden om ILO’s metode.
Men der er altså 10.000 tilfælde af trafficking pr. år i forbindelse med sexarbejde i Vesteuropa om året, og det er det nogenlunde ædruelige tal, vi har at forholde til for tiden.
------------
Nanna Teglskov arbejder i organisation, der skal hjælpe sexarbejdere fra Zambia ud af erhvervet. Kun få af sexarbejderne melder sin ind i organisationen, og en del af dem, der gør, fortsætter ufortrødent med sexarbejdet samtidigt. De siger det ikke til de venlige hvide mennesker, som kun finder ud af det, fordi de møder deres egne medlemmer, når de er ude på opsøgende arbejde. Læs om det her på Nanna Teglskovs blog.
I Kina har kommunistpartiet opdaget, at 95 procent af de højerestående embedsmænd har elskerinder. Partiet har rundsendt en generel reprimande. Man går usentimentalt ud fra, at alle de mange elskerinder koster penge, og at disse penge bliver hentet i offentlige kasser. Læs om det her i Politiken.
De to historier har en forbindelse til ILO’s tal. ILO siger selv, at det er minimumstal. Blandt andet fordi de to hold, man satte til at pløje databaser igennem, ikke var i stand til at læse alle sprog. Man kan tilføje, at der givetvis er et antal tilfælde, der aldrig bliver registreret i nogen database.
Men omvendt: ILO opgjorde sine tal for en periode, hvor man i en egentlig forstand dårligt nok var begyndt at dokumentere tilfælde af trafficking. I Danmark faldt den første dom på området i 2003. Siden er dokumentationen blevet langt bedre, og som man kan se det nu, var der rigtigt mange forkerte oplysninger i de databaser, som ILO gennemgik. Hvis ILO gennemførte samme proces i dag, og forholdt sig til den nye viden, ville de finde langt lavere tal.
I nogle tilfælde er de forkerte oplysninger fabrikeret bevidst af politiske hensyn. Men langt fra i alle tilfælde. Ofte er det historier, der er opstået i nogens fantasi, og som er blevet bedre hver gang, der er blevet genfortalt. Men som dem, der fortæller dem videre, oprigtigt og af et ærligt hjerte tror på.
Det er vor tids slaveri-myte, man ser afspejlet, og den bunder i, at det er svært at begribe verdens forskellighed. I stedet springer man til forklaringer, man forstår – men som altså ikke holder.
I et senere indlæg kommer jeg ind på de forkerte oplysninger i databaserne.
---------
Kilder og noter:
Kilden til beskrivelsen af ILO’s tal er organisationens rapport ”A global alliance against forced labour” fra 2005. Jeg kan ikke linke til den, men en pdf-version kommer frem, hvis man googler rapportens navn.
Beskrivelsen af selve metoden findes i boks 1.2 på side 11.
Beskrivelsen af resultaterne er ikke synderligt systematisk, sikkert især fordi talmaterialet er for usikkert til det. Omkring ofre for tvunget arbejde i prostitution i den industrialiserede verden skal man således med bedste øjemål aflæse figur 1.3 på side 13 og sammenholde det med de spredte tal på de følgende sider.
Bemærk også i figur 1.3, at det kun er i den industrialiserede verden og i transitionslande (populært sagt mellemrige lande), at dokumenterede tilfælde af tvunget arbejde og trafficking i særlig grad vedrører prostitution. I andre dele af verden er andre former langt mere udbredte.
Det er imidlertid en svaghed i opgørelsen, at man på dette tidspunkt – fra 1994 til 2005 – stort set kun fokuserede på prostitution i den industrialiserede verden. Som nævnt har en stor del af dokumentationen senere vist sig at være falsk, og det vides ikke, om forholdet mellem tvunget arbejde i prostitution og i andre erhverv ville være anderledes, hvis de forskellige erhverv på godt og ondt havde samme interesse fra offentligheden.
Endelig er der usikkerhed om begrebet ”Industrialiserede lande” og sondringen til ”transitionslande”. Det fremgår blandt andet ikke, om de østeuropæiske lande hører hjemme i den ene eller den anden gruppe. De østeuropæiske lande er i henseende til trafficking relativt store både som afsender- og modtagerlande.
IOM har udarbejdet et papir om ”global estimates on trafficking and forced labour”. Jeg kan ikke finde det internettet, men jeg har fået det tilsendt, og jeg sender det gerne videre til interesserede. Jeg kan kontaktes på adressen øverst til højre.
Tidligere indlæg om omfanget af trafficking:
Historien om en halv million
Center om Mennenskehandels bekvemme misforståelse
Hvem holder SF og Emilie Turunen med?
Nye toner om trafficking
Illustrationer: Besøg denne hjemmeside.