6. jul 2010 01:55, TheHumanStain
Servicestyrelsen udsendte i december sidste år notatet ”Prostitutionens omfang og former” 1). Her kunne man læse, at der i 2008-2009 var 943 forskellige sexarbejdere, der arbejdede på gaden i København.
Der er en makaber detalje knyttet til dette tal: Mindst otte af de 943 var afgået ved døden allerede i 2005 – tre år før optællingsårets start i sommeren 2008.
Det fremgår ikke af de bagvedliggende oplysninger, om de otte kvinder overhovedet var sexarbejdere. Under alle omstændigheder skal de naturligvis ikke med i en statistik for 2009, og at de er det alligevel skyldes kun forsøget på at fremmane billedet af, at gadeprostitution er i voldsom vækst.
Men det, der umiddelbart bare ligner en lidt pinlig hovsa-fejl oven i alle de andre fejl, illustrerer en langt mere alvorlig dimension: Hele systemet har midt i sin politiske iver på prostitutionsområdet glemt, at det også har et ansvar på områder – og herunder et ansvar over for nogle kvinder, hvis problemer er så alvorlige, at det gælder liv eller død.
Denne forglemmelse er fatal. Ud af den er vokset en skandale, der under andre omstændigheder, som et absolut minimum, ville have kostet de ansvarlige politikere deres karrierer.
Historien:
Det er Reden, der indberetter tal for antallet af sexarbejdere på gaden til Servicestyrelsen. Som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen 2), og som det også siden har været omtalt i Berlingske Tidende 3) og Information 4), er der meget store overdrivelser i disse tal. En af fejlkilderne er, at tallene ikke blot omfatter Redens brugere i det år, det handler om. Også alle tidligere brugere, fra og med januar 2005, er talt med. På den måde vil tallene år for år være stigende – der er en meget stor udskiftning i klientellet, og mens de nye bliver talt med, bliver de brugere, der ophører med at komme, ikke sorteret fra. 5)
På et tidspunkt synes nogen i systemet dog at være kommet til den konklusion, at det trods alt var for meget, hvis man også medtalte de kvinder, der er holdt op med at komme i Reden, fordi de er afgået ved døden. I et svar fra daværende socialminister Karen Ellemann til Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøl er det omhyggeligt forklaret, hvordan man hvert år lægger nye henvendelser til og trækker dødsfald fra. 6)
Men man har glemt en ting: Man har ikke trukket dødsfaldene fra i udgangsåret 2005. Det år registrerede Reden København ifølge en indberetning til ministeriet fra den senere daglige leder Anette Rix otte dødsfald blandt brugerne. 7) Disse otte afdøde kvinder har siden hvert år figureret i statistikken som aktive sexarbejdere på gaden i København. Hvortil kommer, at der også kan være andre af de registrerede brugere, der er afgået ved døden, uden at Reden er blevet orienteret om det.
At Reden langt overdriver omfanget af sine aktiviteter, og herunder begår den ovenfor beskrevne fejl, er én ting. Men hvis verden bortset fra det fungerede, som den skulle, ville det aldrig komme nogen til skade. Socialministeriet og Servicestyrelsen ville korrigere for fejlene og sørge for, at det var nogenlunde retvisende informationer, der kom ud til befolkningen. Socialministeriet – og dermed, må man gå ud fra, Servicestyrelsen, der er en del af samme organisation – har mindst siden efteråret 2008 været opmærksom på, at der var noget galt med Redens tal. Det fremgår af et andet svar til Folketinget, hvor man også kan læse om, hvordan Reden gik i gang med at rette op på fejlene. 8)
Men det er kun en lille del af denne korrektion, der er med i notatet fra Servicestyrelsen. Alt imens Reden har siddet og rettet fejl, har de i sommeren eller efteråret sidste år indberettet tal, der stadig indeholder to ud af de tre kendte fejlkilder. 9) Men Servicestyrelsen har blankt accepteret det. Resultatet er, udover misinformationen, at opgørelsen i notatet er metodisk totalt usammenhængende. 10)
Og ikke nok med det: Servicestyrelsen dækker i notatet over Redens misinformationer. De citerer Reden for, at en lille nedgang fra 2007-08 til 2008-09 formentligt skyldes, at Reden ikke længere giver adgang til udenlandske kvinder. Servicestyrelsen ved positivt, at det er en falsk forklaring, og at den virkelige forklaring i den venligste tolkning er fejl fra Redens side – i den mindre venlige tolkning, at Reden har fusket med tallene, og nu gør det i lidt mindre omfang end tidligere. 11)
Bundlinjen er altså, at man i notatet kan læse, at 943 sexarbejdere besøgte Reden i 2008-09. Reelt var der næppe mange flere end et par hundrede forskellige sexarbejdere på gaden i København i løbet af året, og Reden havde på indberetningstidspunktet næppe flere end mellem 10 og 30 af dem blandt sine brugere. 12) Så stort er misforholdet mellem den virkelighed, Servicestyrelsen kender, og den de beskriver i notatet. 13)
Det er ikke bare Servicestyrelsen, der ved, at virkeligheden er en ganske anden end det, de fortæller om. Også embedsmændene i Socialministeriets departement ved det. Det samme gør formentligt en række politikere, både på Christiansborg og blandt de organisationer, der er allierede med Reden. De tænker næppe synderligt over det. For dem er det nok bare politik, og de opfatter det som en del af gamet, at man engang imellem bøjer sandheden, eller helt forvrænger den, for at beskytte sig selv, sine venner og sin sag.
Men her har de – igen, formentligt uden at tænke over det – krydset en grænse. Alle disse mennesker, der hen ad vejen har kendt til sandheden bag Redens tal, og som har haft magt eller lejlighed til at gribe ind over for det, men som ikke har gjort det, har pådraget sig et meget stort ansvar.
Det handler nemlig ikke kun om sexarbejde denne gang. Det er mere end den sædvanlige debat med dens elementer af passioner og lir, der er i spil. De otte afdøde kvinder fra 2005 illustrerer, at vi her taler om en af de hårdest belastede grupper i samfundet overhovedet. Det er benhård alvor.
Året efter, i 2006, var der tre dødsfald. I 2007 var der otte og i 2008 seks dødsfald. 14) Det er en ekstremt høj dødelighed, der er cirka hundrede gange så høj som hos andre kvinder i samme aldergrupper. 15) Der er i høj grad brug for præcis viden om denne gruppes forhold – det kan redde menneskeliv. Men det er denne viden, Reden slører og mingelerer med, for på den måde at pleje sine egne politiske og økonomiske interesser.
Den misinformation, der er kommet ud af det, har allerede haft negative konsekvenser. Folketinget har sidste år bevilget i alt 20 millioner kroner til behandling af stofbrugende sexarbejdere. Det er en behandling, der muligvis er relevant for dem, den tilfalder – udenlandske erfaringer viser, at det i forhold til svage grupper er virkningsfuldt at se deres problemer i en helhed 16), og for så vidt at stofbrugende kvinder også anser sexarbejdet som en belastning, hvilket mange af dem givetvis gør, er det altså rigtigt at se på de to forhold på en gang.
Men Folketinget har bevilget uden at vide, at målgruppen kun er en brøkdel af de kvinder, de kunne læse om i statistikkerne. 17) Hvad mere er – de aner simpelthen intet om målgruppens behov. Kilden til dette er i sidste ende også Reden. Som Anette Rix udtrykker det i artiklen i Information 18), så står hun ikke i døren og spørger brugerne, om de knalder for penge. Måske er det bare endnu en usandhed, der skal retfærdiggøre, at alle brugerne skal regnes som sexarbejdere. Men uanset – den viden, der måtte være om kombinationen stofbrug og sexarbejde, når ikke uden for Redens dør. Måske er det i virkeligheden de stofbrugere, der netop ikke er sexarbejdere, der har de største problemer, fordi de enten må ernære sig ved kriminalitet eller lide i stilhed.
Politikerne på Christiansborg ved det ikke. De ved det ikke, fordi nogle af deres kolleger, et par ministre, en gruppe embedsmænd og så altså Reden i forening, og med helt andre motiver, har sørget for, at de blev misinformeret. Og det er rent held, hvis ikke denne misinformation kommer til at koste menneskeliv.
Reden lyver fortsat:
Med Karen Ellemanns svar til Folketinget er en stor del af Redens falske oplysninger blevet korrigeret og offentliggjort. Men langt fra dem alle. Reden, og dens daglige leder Anette Rix, forsøger fortsat at dække over sig selv, og de gør det med en lang række nye usandheder.
Og igen sker det med tavs opbakning fra politikere og embedsværket. Det betyder blandt andet, at Karen Ellemann har bragt sig, eller er blevet bragt i, en alvorlig konflikt med ministeransvarlighedsloven. 19)
Som nævnt forklarer Anette Rix sin manglende viden om brugernes sexsalg med, at hun ikke står i døren og spørger dem, om de knalder for penge. Over for radioprogrammet Vita i december var tonen en helt anden. ”De kvinder giver mig fantastisk meget, og de lærer mig utrolig meget, hver eneste dag stadigvæk. (…) Jeg kan gang på gang blive imponeret over, hvor stærke kvinderne er, og hvor meget menneskeligt overskud de ligger inde med. På trods af, at mange af dem har ganske gruopvækkende personlige historier,” sagde Anette Rix. 20) Enten må disse intime og personlige samtaler være en meget mere sjælden foreteelse, end hun giver udtryk for i Vita, eller også må hun være i stand til at vurdere, bare som cirkatal, hvor stor en del af brugerne, der er sexarbejdere.
En af fejlene i indberetningerne var som nævnt, at man hele tiden akkumulerer sine besøgstal – at man ikke trækker de brugere, der er holdt om med at komme på Reden, fra. Til Information forklarer Anette Rix, at man hele tiden har oplyst dette. Det er ikke korrekt. I indberetningen fra 2006 skriver hun, at med et nyt elektronisk rapporteringssystem er der nu ”meget præcise tal for hvordan besøgstallet m.m. har været sidste år,” og at man nu kan sammenligne eksempelvis februar 2005 og februar 2006. Af et referat fra et møde i Københavns Kommune året efter fremgår det desuden, at Reden oplyser, at de 820 besøgende fra 2005 og 2006 alle havde været i Reden i 2006. Endelig fremgår det klart af Servicestyrelsens notater om prostitutionens omfang, at tallene skal opfattes som dækkende et år, og i forbindelse med en aktindsigt har styrelsen også forklaret, at man har opfattet Redens indberetninger således. 21)
Reden nægter fortsat at foretage den simple kørsel i registreringssystemet, hvor man år for år kan se, hvor mange forskellige besøgende, der er registreret. Uanset at tallene ville indeholde dobbeltregistreringer, og dermed være for høje i alle år, ville de dog, sammenlignet med hinanden, give en indikation af, om aktiviteten har været stigende eller faldende de enkelte år.
I forbindelse med et af svarene fra ministeren har Reden givet forkerte tal for den del af de besøgende, der kom fra udlandet. 22) I forbindelse med et andet svar har man i strid med sandheden oplyst, at det ikke var muligt at oplyse, hvor mange udenlandske brugere man nåede at have i de første måneder af 2009 – inden man nægtede dem adgang. 23) Det er ikke muligt entydigt at fastslå, hvad Reden dækker over med de nye misinformationer om de tidligere udenlandske brugere. Men et godt bud er, at der ikke er nær så mange af dem, som man har fortalt om. Flere forhold tyder på, at Reden hele tiden har haft meget dårlig kontakt til denne gruppe, eventuelt kombineret med, at man har givet helt forkerte oplysninger om, hvem de danske brugere er. 24) Øjensynligt mangler man endnu at slette adskillige hundrede dobbeltregistreringer af udenlandske brugere. 25)
Kilder og noter:
1) Se notatet her.
2) Se dette indlæg – links til tidligere indlæg i serien i bunden af indlægget.
3) Artiklen fra Berlingske Tidende her.
4) Artiklen fra Information her.
5) Sagen er beskrevet i en række svar fra tidligere socialminister Karen Ellemann til folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøl fra Liberal Alliance. Ministerens svar er i al væsentlighed baseret på oplysninger fra Reden selv. Selve det, at tidligere brugere tælles med, er forklaret i svaret på spørgsmål 37 og uddybet i svaret på spørgsmål 171. Se alle øvrige svar fra ministeren på denne oversigt.
6) Se svar 171 i note 5. Det fremgår for eksempel, at man i 2005 havde 594 brugere, og at man året efter havde 226 nyhenvendelser. Det giver 820, hvorfra man trækker tre brugere, der afgik ved døden i 2006, så tallet bliver 817.
7) Jeg har indberetningen fra en aktindsigt. Den er ikke tilgængelig på nettet.
8) Der er tale om svar 37 – se note 5.
9) De tre fejlkilder er, foruden at tidligere brugere ikke bliver taget ud af statistikken, dobbeltregistreringerne samt det, at man ikke tager højde for, at et antal af brugerne ikke er sexarbejdere og derfor ikke hører hjemme i en statistik om dette. Det sidste korrigerer Rederne i Århus og Odense for i deres indberetninger. Ved det tal, Reden København har indberettet til Servicestyrelsen, er der kun korrigeret for en del af dobbeltregistreringerne. De to andre fejl bliver stående.
10) I notatet er det flere gange pointeret, at der er tale om minimumstal for de 12 måneder fra juli 2008 til juni 2009. Alligevel har Servicestyrelsen accepteret en indberetning, der rækker helt tilbage til 2005. Man har også accepteret, at regne alle Redens brugere som sexarbejdere, fordi Reden ikke kan eller vil vurdere, hvor mange af dem, der er det. Ud fra en minimumsbetragtning burde Servicestyrelsen ansætte tallet af sexarbejderne blandt brugerne til nul – de ved jo efter eget udsagn ikke, om den enkelte bruger sælger sex. Omvendt ved Servicestyrelsen, at der er et antal udenlandske sexarbejdere, man ikke får med, fordi de ikke længere må komme i Reden.
11) Faldet skyldes alene, at nogle dobbeltregistreringer er taget ud af statistikken. Så længe Reden stadig tæller sin forhenværende brugere med, vil det forhold, at Reden giver adgang til færre, ikke få det registrerede tal til at falde – kun til at stige i en langsommere takt.
12) Det er umuligt at sige, hvor mange brugere Reden reelt har. Mange af de registrerede brugere har kun været der få gange, og de er måske hverken stofbrugere eller sexarbejdere, men de kommer alligevel til at tælle med i statistikken. Daglig leder Anette Rix oplyste i december sidste år til DR’s radioprogram Vita (link her) at brugerne i gennemsnit kommer et par gange om ugen. Beskrivelsen på DR’s hjemmeside indeholder flere fejl, men hvis der er en gruppe af typiske brugere, som Anette Rix oplever kommer et par gange om ugen, så kan der i første halvår 2009 kun have været cirka 30 sådanne typiske brugere. I halvåret havde Reden nemlig ifølge svar 37 (note 1) kun 1876 døgnbesøg.
13) Politiet skønner ifølge Berlingske Tidende (note 3), at der er cirka 200 sexarbejdere på gaden i København.
14) Tallene fremgår af svar 171 (note 5).
15) I 2009 døde cirka 0,04 procent af de 30-34-årige kvinder i Hovedstadsområdet. I aldersgruppen 40-44 år er dødeligheden cirka 0,1 procent. Tallene er trukket fra Danmarks Statistiks statistikbank. For Redens brugere kan dødeligheden anslås til et sted mellem 3 og 6 procent om året.
16) Oplysningen fremgår af denne kronik af SFI’s direktør Jørgen Søndergaard.
17) Målgruppen bliver muligvis yderligere decimeret at den nye ordning med lægeordineret heroin. Man kan dog ikke bebrejde Reden, hvis politikerne ikke har taget højde for dette.
18) Se note 4.
19) Om denne lov – se indlægget i note 2.
20) Om radioprogrammet – se note 12.
21) Det sidste fremgår af en aktindsigt i Servicestyrelsen fra 2008. I den seneste udgave af ”Prostitutionens omfang og former” (se note 1) fremgår det bl.a. på side 3, at tallene kun omfatter aktive sexarbejdere fra optællingsåret.
22) Se tabellerne i svar 37 (note 5): Andelen af ikke-nordiske døgnbesøgende kan beregnes ud fra tabel 2 og 3, og den svarer både i 2005, 2006 og 2007 på decimaler til andelen af ikke-nordiske borgere blandt de forskellige brugere, som opgjort i tabel 1. Reden har altså sat de to andele lig hinanden, i stedet for at slå i systemet hvor mange forskellige ikke-nordiske brugere, der var. De to andele er med al sandsynlighed forskellige, og måske også meget forskellige – se note 24.
23) Se svar 168 her. Oplysningen om, hvor mange ikke-nordiske brugere, der nåede at besøge Reden i 2009, må findes i registreringssystemet. Det ville være helt meningsløst, at Reden skulle ophøre med at registrere udenlandske brugere på et tidspunkt, hvor man endnu ikke har besluttet, at man vil ophøre med at give dem adgang.
24) Hvis en bruger kun kommer en gang i løbet af et år, mens en anden kommer 100 gange, tæller de hver som én bruger i statistikken over forskellige brugere (tabel 1 i svar 37, se note 5), mens den sidste i statistikken over døgnbesøgende tæller 100 gange så meget som den første (tabel 2 og 3). Forskellige indberetninger for året 2006 tyder på, at de udenlandske kvinder, der har benyttet Reden, i gennemsnit har gjort det betydeligt hyppigere end de danske brugere. For eksempel kan de i deres dagligdag have lånt toilettet eller fået et måltid mad på Reden. I så fald vil andelen af udenlandske døgnbesøgende være betragteligt højere end andelen af udlændinge blandt de forskellige brugere. Reelt kan der altså i 2005 og 2006 have været en endnu lavere andel af udenlandske kvinder blandt de forskellige brugere end de cirka 20 procent, man har oplyst om. Gennem hele den her omtalte periode har langt de fleste sexarbejdere på gaden i København været udenlandske, hvilket har været synligt for enhver, der besøgte de relevante gader på Vesterbro.
25) Se svar 172 her. Det fremgår, at ved frasorteringen af dobbeltregistreringer er der fjernet 309 af 691 nordiske registreringer, men kun 91 af 665 ikke-nordiske registreringer. Det fremgår ikke, hvorfor medarbejderne på Reden skulle have meget nemmere ved at genkende ikke-nordiske end nordiske kvinder, så de havde nemmere ved at undgå dobbeltregistreringer i den første gruppe.